Jeg har en meget stor passion for jagt.
En passion jeg helt sikkert har arvet fra min far, og som jeg til stadighed udvikler og ikke mindst udlever.
Jeg nyder enhver form for jagt. Men aller mest sommerjagten på råbuk.
Alene i naturen med riflen over skulderen. Bare det at sidde i kanten af et læhegn, en skov eller en raps mark, og se hordan naturen udfolder sig foran mig. Hvordan alle dyrene lever hvert deres liv, og planterne gror i hver deres retning. Men alt passer sammen, så det hele bliver til en helhed.
Og kan jeg så være så heldig, at få en buk med hjem engang imellem. Så er alle de timer, jeg bruger derude, rigtig godt givet ud. Og ikke en af dem føles spildt.
HISTORIEN BAG
Min far introducerede mig til friluftlivet da jeg var barn. Først som lystfisker og senere som jæger. Og da jeg som 16 årig selv kunne få jagttegn, ja så skulle jeg da selvfølgelig det. Vi gik ofte på jagt sammen i de efterfølgende år. og jeg tog også af sted alene, når min far ikke kunne være med. Efterhånden ebbede min fars interesse for jagt lidt ud. Og han stoppede helt med at gå på jagt til sidst.
Jeg blev ved med, at gå på jagt nogle år herefter, men efterhånden var det at gå på jagt blevet en meget dyr hobby. Og hvis man, som jeg, var igang med at stifte familie, med børn hus og bil, så var der ikke rigtig råd til så dyr en hobby. Så jeg endte også med stoppe med at gå på jagt.
Min kone spurgte mig så en dag, om jeg aldrig savnede det at gå på jagt. Og til det kunne jeg jo kun svarere, jo det gjorde jeg. Det spørgsmål fik mig til at tænke lidt, for hvad var det der gjorde,
at jeg ikke kunne gå på jagt igen. Ja jeg havde ingen jagttegn, men det kunne der jo gøres noget ved, for jeg havde jo haft et. Men der var ingen kære mor, der var gået for mange år siden jag havde haft et, så jeg skulle tage et nyt.
Nyt jagttegn, våben, jagttøj m.m. Og så var jeg ellers klar til at komme på jagt igen. Så efter ca 15 års pause, har jeg atter fundet passionen for jagten. En passion jeg næppe tror, jeg slipper igen, før end jeg ikke er her mere.
Jagthunden
Som jæger har man brug for en god jagthund
Der findes mange forskellige racer inden for jagthunde, hver med deres særlige egenskaber og udseende. Hvilken race der er bedst, nemmest eller mest universal findes der lige så mange meninger om, som der er jægere.
Jeg har kastet min kærlighed på den Gammel Danske Hønsehund, ikke at jeg ikke kan lide andre hunde, men jeg synes denne race passer bedst til mig.
Her ramte jeg nok et ømt punkt inden for jagthunde debatten, for jeg mener at hund og jæger skal passe sammen. Og så er det ellers fuldstændig ligegyldig, hvad alle andre mener omkring hvilken race, der er bedst.
Du skal vælge den race der dækker dine behov bedst, og den race hvis behov for træning og motion, som du bedst kan dække.
Så har du en chance for at få en god jagthund, og en god jagtkammeret i mange år fremover.
I galleriet herover kan du se et par billeder af mine 2 sidste hunde. De 3 nederste er den første GDH jeg havde, Freja, som jeg måtte tage afsked med i efteråret 2019, 10 år gammel. En rigtig god hund, ikke så meget til jagt, med mindre jeg var alene med hende. Hun fungerede kort sagt bedst, når hun kun var sammen med familien, ingen fremmede hverken hunde eller mennesker.
De 3 øverste er så min nye hund, Saga. Hun er fra maj 2020, så her skal der stadig trænes en del, inden hun bliver en god jagthund. Men det går fremad og det tegner rigtig godt. I modsætning til Freja, så vil hun gerne i kontakt med alle, både mennesker og andre hunde. Det giver lidt nogle andre udfordringer, men nu må vi se, hvordan det kommer til at gå.
Jagt historier er vel egentlig en fætter til lystfisker historier, de skal begge helst fortælles med stor engagement og indlevelse, og lidt overdrivelse eller kunstneriske tilføjelser gør dem sjældent kedeligere.
Og kan man fortælle sådan en historie i et selskab, hvor det er en af jagt- eller fiske kammeraterne, der har været lidt uheldig eller er kommet galt af sted, så er det jo noget af det bedste.
Men nu skal man ikke tro, at alle jægere eller lystfiskere har en livlig fantasi eller en lidt let holdning til sandheden, for det er ikke tilfældet. Men hvorfor fortælle en middelmådig historie, når man kan gøre den mere spændende eller sjov ved at tilføje lidt hist og her?
Jeg vil her prøve at skrive nogle jagt historier, som jeg selv har oplevet, altså førstehånds beretninger fra jagtrevirerne. Om det gør dem bedre eller ej, vil jeg lade være op til læserne, men under alle omstændigheder vil de være yderst sandfærdige, så sandfærdig som en jagt historie nu kan være.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes